Beskrivelse
DL103 er blandt en af de mest omtalte MC (moving coil) pickupper, fordi den performer på så fantastisk et niveau i forhold til prisen. Følelsen af at lytte til en pickup der i mange tilfælde koster langt under det halve af konkurrenternes, og stadig formår at tilføre noget de ikke kan, er helt utrolig. Her har Zu Audio, så taget den skridtet videre ved at modificere DL103 og løftet dens performance til nye højder.
The Zu doesn’t just slay giants: It rips their beating heart from their chests, shows it to them, finishes them off, then chases their souls and drags them down to hell.
Art Dudley, Stereophile
Udover de designmæssige tiltag der er lavet på ZuDL103 Mk.2 ift. originalen, så har de også markant forbedret tolerancen mellem venstre og højre udgangsspænding og spoleimpedans ved at “grade” dem. Grade er en betegnelse for stereofonisk ydeevne og betyder jo bedre grade desto bedre stereoperspektiv. Denon’s egen DL103 er testet af Zu og viser en tolerance på hele ≤ 6.0%, hvilket er et pænt stykke over ZuDL103 Mk.2, som med standard versionen ligger helt nede på ≤ 2,5%. Ønsker man det der er bedre, findes der tre andre grade versioner man kan vælge imellem alt efter hvilke krav man har. Bedste grade er Grade 2 Prime med en tolerance på ≤ 0,1%.
På design siden er pickup huset skåret i anodiseret aluminium, som giver en rigtig god stivhed og bedre stabilitet. Formen på huset er også blevet forbedret og en vigtig detalje er monteringen, som foregår via de to gevindhuller der er standartiseret udfra EIA, så den kan matches en stort set hvilken som helst tonearm. Meget nemmere ift. den originale DL103, hvor man skal fumle med både bolt og møtrik. Det gør muligheden for nøjagtig indstilling en helt del lettere.
BEMÆRK: Da dette er en low-output moving coil pickup kræver den en helt særlig MC indgang på din forstærker, eller på din eksterne RIAA forforstærker. Alternativet er at bruge en step-up transformer, for så at benytte MM indgangen. Husk også at vægten på pickuppen er hele 14 gram, og det kan derfor være nødvendigt med en ny modvægt. Hør forhandleren af din pladespiller, eller spørg os, så hjælper vi selvfølgelig med at finde løsningen.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.