//Blue Cat Audio i avisen

Blue Cat Audio i avisen

Bedre sent end aldrig, og til jer der ikke har læst artiklen endnu, findes der et link nederst i indlægget her. November 2017 var en speciel måned for Blue Cat Audio, hvor et besøg fra avisen Jydske Vestkysten fandt sted. En stor mulighed for at udtrykke vores følelser og passion for vores firma og ikke mindst kærligheden til de unikke produkter vi kunne tilbyde.

Det gav os også muligheden for at lave et lille eksperiment. Vi ønskede at journalisten ikke skulle danne sig nogen form for visuel indtryk, men blot skulle lytte og efterfølgende sætte ord på oplevelsen. Vi fik hende overtalt til at få bind for øjnene, hvorefter vi førte hende ind i stuen foran anlægget. Her sad hun spændt i den store stol og ventede på musikken blev sat igang. Sessionen varede lige godt 30-40 sekunder, og hendes ansigtsudtryk sagde det hele. Da hun fjerner bindet fra øjnene, var hun meget overrasket:

Hold da op! Er højttalerne ikke større. Jeg var sikker på de var meget større, for sådan lød det. Det føltes fuldstændig som at være der selv jo!

Efter denne oplevelse, var det bestemt ikke udelukket at der måske kunne komme et sæt højttalere hjem i hendes stue at stå. Det gav noget at tænke over og at højttalere måske var noget vi burde have i vores stuer.

Opstillingen var helt klassisk med to gulvhøjttalere (Zu Audio Omen Mk2 – se dem her) og en 2 kanals stereo rørforstærker fra Audion (EL34 Hard Wired – se den her). Ingen hokus pokus med specielt hi-fi nørdede måleudstyr eller dæmpematerialer – blot en simpel stereo opstilling i en simpel stue, hvor ørene fortalte om det var godt eller ej.

For os er det vigtigt at det handler om musikken og ikke alt det hi-fi snobberi. Hvis det eneste musik dine højttalere kan spille er audiofile plader, hvor det handler om den lille mikroskopiske detalje helt ude i baggrunden af lydbilledet eller at indspilningen helst skal være så og så god for ellers lyder det ikke godt, så sælg dine højttalere! De er simpelthen ikke gode nok. Det skal lyde fedt uanset om du høre Tøsedrengene fra 80’erne, en gammel Elvis plade fra 60’erne eller for den sags skyld en nyere plade med Ed Sheeran. Få glæden til musikken tilbage og køb et sæt Zu Audio højttalere, så garantere vi du aldrig vil komme til at lytte til andet.

Læs hele artiklen lige her
2018-01-04T13:51:24+00:00januar 4th, 2018|Categories: Begivenheder|