//High End Show München 2017

High End Show München 2017

Den 18.-21. maj var tidspunktet for den helt store begivenhed og startskuddet for Blue Cat Audio. Den absolut største hi-fi messe fandt sted i det store M.O.C i München, hvor mærker fra hele verden var mødt op for at vise deres produkter.

Der var et helt klart mål med turen. Vi skulle på jagt efter nogle fede mærker, der ville matche perfekt til vores Zu højttalere. At det så skulle vise sig, at vi fandt vores kommende partnere på én og samme stand, havde vi ikke lige set komme. Men inden vi satte kurs mod Zu, var vi rundt på det meste af messen for at sondere terrænet. Vi fik en masse gode snakke med forskellige producenter, som vi godt kunne se et fremtidigt samarbejde med, så der var en god mavefornemmelse og vi har også efter hjemkomsten været i dialog med nogen af dem.

Efter en lang tur rundt på messen endte vi ved standen, hvor Zu Audio befandt sig. Standen var super cool dekoreret, hvilket dannede en fantastisk atmosfære omkring de forskellige produkter der var repræsenteret. Vi følte os utrolig godt tilpas i selskabet, alle var helt nede på jorden, var helt sig selv og udviste stor passion, for det de lavede. Ja, det var nok den eneste stand på messen, hvor vi ikke så slipsefyre med facade på. Noget vi rigtig godt kunne lide!

Stifteren af Zu Audio – Sean Casey, demonstrerede sine højttalere i en demokabine med et vinyl setup bestående af PTP Solid og Rega, kombineret med Graham Slee Reflex C RIAA del og hvor den helt nye Accession MC RIAA blev vist frem. Pickuppen var Zu’s egen DL103 Mk.2 og forstærkerdelen var leveret af Audion. Zu har et ry for at være meget specielle i deres demosessions når det kommer til musikken og det må man sige. Sean spillede hvad han synes var fedt musik og altså ikke de klassiske kedelige demonumre, som vi ellers kunne opleve, uanset hvilken anden stand eller rum vi gik ind i. Det var super fedt!

Kombinationen af disse produkter gav en musikoplevelse vi aldrig havde oplevet før. Zu bryder alle normer for traditionel højttalerdesign og har derfor en helt speciel gengivelse af musikken, du aldrig kommer i nærheden af ved en traditionel 2 eller 3 vejs konstruktion med delefilter. Vi fik derfor en rigtig god snak med Sean og dette endte med en fantastisk dialog med Graeme Holland fra Audion og John Cadman fra Graham Slee, som også førte til et samarbejde. Blue Cat Audio er utrolig glade for at præsentere disse super fede produkter, der tilsammen kan skabe musikalitet, som du aldrig har hørt din musik før.

Men der er mere endnu! Vi fik også fornøjelsen af at snakke med David fra Mitchell & Johnson, som kunne fortælle om deres unikke hovedtelefoner. En elektrostatisk hybrid, som gør det muligt ikke at skulle benytte en ekstern strømforsyning/forstærker, der normalt kræves af den slags hovedtelefoner. Dette reducerer prisen markant og gør dem nemmere at transportere. Selvom man ikke behøver en hovedtelefonforstærker, så kan vi varmt anbefale at prøve det af alligevel, for hold nu op der kommer meget liv i dem. Evt. prøv med Graham Slee’s Bitzie – Klik her.
Ligesom med vores andre produkter, så kan Mitchell & Johnson hovedtelefonerne noget, som almindelige traditionelle hovedtelefoner ikke kan og derfor er vi også rigtig glade for at kunne præsentere dem hos Blue Cat Audio.

Turen sluttede den 21. maj og vi drog hjem til Danmark med nogle helt fantastiske nyheder som vi med største glæde vil dele med jer. Vi håber derfor i alle derude vil tage rigtig godt imod det og kan li’ det, ligeså godt som vi kan. Har i interesse, så tøv endelig ikke med at tage fat i os, vi elsker det vi laver!

Hjemmesiden bliver løbende opdateret med produkter og beskrivelser. Hold øje med den!

Følg os på facebook – KLIK HER

Følg os på instagram – KLIK HER

Lidt billeder fra messen ses nedenfor

2017-07-28T15:29:58+00:00juli 5th, 2017|Categories: Begivenheder|